Selvbetjeningsknap
Hvordan bliver jeg oprettet som bruger, og får adgang til selvbetjeningen?

Tryk på "Selvbetjeningsknappen" i menuen til venstre. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal - besøglægen.dk.
Første gang du benytter e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på "opret mig som bruger" under teksten til højre for CPR nummer feltet. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger – herunder en e-mail. Det er vigtigt at angive en korrekt e-mail, idet denne mailadresse bruges til at sende dig et aktiveringslink og senere til at sende dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.

Når du har udfyldt brugeroprettelsesformularen, og har trykket på ”opret mig”, vil du modtage en mail fra ”noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den adresse du angav, da du oprettede dig som bruger. Tryk på aktiveringslinket i mailen, hvorefter et nyt vindue åbner, og du vil kunne se at din brugeradgang er vellykket aktiveret. Du kan nu logge ind på e-portalen med dit brugernavn (CPR-nummer) og dit password (selvvalgt i forbindelse med brugeroprettelsen).

Hvis dine henvendelser drejer sig om dit barn, da skal barnet oprettes som bruger.Hvis du glemmer dit password, er du nødt til at kontakte klinikken. Du kan også benytte selvbetjeningen, hvis du kan downloader appen "MitHelbred" til iPad, iPhone eller anden smartphone.


Hvordan bestiller jeg tid til konsultation?

Du kan ind til videre kun bestille tider hos lægerne. Når du bestiller tid, vælger systemet selv tiden afsat til en given konsultation. Du skal ikke bestille flere tider efter hinanden. Din tid er først reserveret, når du modtager en mail om bekræftelse. Kun tider bestilt via e-portalen kan ses via selvbetjeningen – tider, som du har fået af os i Lægehuset fremgår desværre ikke i selvbetjeningsmodulet.


Hvordan fornyer jeg recepterne på min faste medicin?

Systemet giver kun mulighed for at vælge receptserveren, hvis der ikke fra vores side er anført et fast apotek. Recepter liggende på receptserveren kan indløses på alle apoteker. Ønsker du et bestemt apotek, skal du kontakte os – så anfører vi det for dig.